Det er den første undersøgelse af sin art, foretaget af det britiske Bangor University, der i denne uge har offentliggjort sin undersøgelse ›Proceedings of the National Academy of Science (PNAS w/c 3.1.22).
Undersøgelsen bygger på et internationalt samarbejde, der har indsamlet data fra 24 store hav-regioner World-Wide, for at opsummerer viden om trawl-aktiviteter og intensiteten af disse, med henblik på at afdække påvirkningen af havbunden.
Rapporten gør op med de grønne miljøorganisationers påstande om at »fiskeri med bundtrawl smadrer biodiversiteten«, så deres påstand om at trawlforbud kan ændre og forbedre biodiversiteten ved havbunden, har ingen hold i virkeligheden.
Kun 1,5 procent af havområderne var påvirket af bundtrawl
Forskerne ved Bangor University har vurderet livet på havbunden med en status-score, hvor scoren mellem 0-1, hvor 0 er påvirket og 1 er upåvirket. 15 undersøgte regioner var i god tilstand med en status større end 0,9, mens tre havde en forringet status på mindre end 0,7. I alle regioner tilsammen var det kun marginalt, 1,5 % af alle undersøgte havbundsarealer, der var i en meget dårlig tilstand med en status på 0 (påvirket af trawlfiskeriet).
Hovedforfatter havforsker Dr. Roland Pitcher fra CSIRO Oceans and Atmosphere, Brisbane, Australien, forklarer at undersøgelsen viser, at en god forvaltning af fiskeriet bidrager til bedre resultater for det bredere økosystem.
Med henvisning til de score, der blev tilskrevet i undersøgelsen, forklarer han: »Resultaterne viser, at effektivt forvaltet med et bæredygtigt trawlfiskeri, er regioner med høj havbundsstatus på 0,95 eller mere.«
»Regioner, der havde lav havbunds-status var steder, hvor fiskebestande typisk er overudnyttede og har et ineffektivt kontrol- og forvaltnings-system.«
»Detaljerede bundtrawls-data var ikke tilgængelige for alle jurisdiktioner / områder, men vigtigst af alt, har denne Bangor-undersøgelse givet verdens første statistikker til at estimere virkningen af det globale trawl-fiskeri. Samtidig giver det et evidens- og bevis-grundlag til at informere ud om effektive forbedringer af trawl-praksis, på verdensplan.
Fra University of Washington i Seattle, tilføjer fiskeriforsker professor Ray Hilborn, at undersøgelsen samtidig viste styrken af det globale samarbejde omkring forskning i fiskeriet. »Ved at bringe disse data sammen fra 24 store havområder i verden, er vi i stand til at etablere grundlæggende statistiske sammenhænge mellem trawl-aktiviteter, deres påvirkninger af havbunden og deres økosystem-status, herunder implikationer af valg af trawl-redskaber og fordelingen af trawl-intensitet.«
»Denne forskning er et vigtigt skridt i retning af et overordnet estimat af den globale virkning af trawl og forståelsen af de nødvendige skridt der skal til for at forbedre fiskeri-forvaltningen, forbedre bestandenes bæredygtighed og havbunds-miljøets status.«
»Undersøgelsen viste også, at regional status over havbunden kan forudsiges ud fra simple målinger af en regions samlede mængde af trawl, hvilket muliggør løbende vurderinger, der er nødvendige for at forbedre trawl-forvaltningen i udviklingslandene, hvor data-mængden ellers er meget begrænsede.«
Professor Hiddink fra Bangor University’s School of Ocean Sciences forklarer videre, »når man sammenligner produktionen af fisk og skaldyr, set i forhold til virkningerne af bundtrawl og andre menneskeskabte aktiviteter i Storbritannien, som eksempelvis landbruget, er det klart, at fod-aftrykket fra bundtrawl rundt om Storbritannien er stort, men samtidig er påvirkningen af havbunden fra trawl, meget begrænset.«
»Alligevel er mange områder intenst trawlet og har lav havbunds-status, for eksempel i de mudrede områder, hvor fiskeriet efter jomfruhummer er meget målrettet, som i det Irske Hav. Disse områder er også udlagt til ny forskning, for at kortlægge følsomme havbunds-habitater, for at vurdere samt belyse påvirkningen ved trawlfiskeri. Arbejdet giver desuden en værdifuld datakilde og vejledning til de politiske beslutningstagere samt ledere, der alle søger at forvalte det kommercielle trawl-fiskeri bæredygtigt.«
Kilde: FisketrForum.