Nu ved de danskere fiskere, hvad de har at gøre med, når kalenderen skifter til 2022. Det er konklusionen, efter at EU og Storbritannien her til aften har indgået en aftale om næste års fiskekvoter. En aftale der betyder, at danske fiskere – modsat i år – kender fiskerimulighederne for hele året fra årets start.
EU og Storbritannien har nu fastlagt fiskerimulighederne for 2022, for de fiskearter som de to parter forvalter i fællesskab. Det gælder bl.a. kulmule, havtaske, jomfruhummer og en række vigtige fladfiskearter i Nordsøen.
Det er anden gang efter Brexit, at EU og Storbritannien indgår en aftale om de fiskekvoter, der tidligere var interne EU-kvoter. I 2021 lykkedes det først at opnå enighed mellem EU og Storbritannien i starten af juni efter et langtrukket forhandlingsforløb, da Handels- og Samarbejdsaftalen – den såkaldte Brexit-aftale – først blev indgået den 24. december 2020.
”Jeg er meget glad for, at vi nu har en aftale på plads med Storbritannien. Nu kender de danske fiskere kvoterne for næste år, så de ved, hvad de har at gøre med. Det er hårdt tiltrængt efter et stormfuldt 2021. Kvoterne for 2021 kom først på plads langt inde i året, og det ville være ekstra træls, hvis fiskerne oven på den i forvejen svære situation med begrænsende kvoter og fangstmuligheder igen skulle leve med uvished i forhold til kvoteaftalen mellem EU og Storbritannien, siger fiskeriminister Rasmus Prehn.
I sidste uge landede regeringen og samtlige partier i Folketinget også aftalen om Brexit-kompensation til det danske fiskerierhverv og de berørte lokalområder på i alt 1,3 milliarder kroner. Alt er ikke fryd og gammen i fiskeriet, men jeg håber, at de sidste aftaler trods alt kan give en lille bitte smule julefred til de trængte danske fiskere. Nu er det muligt at se fremad, tilføjer fiskeriministeren.
Fakta:
Her følger de relevante kvoter for danske fiskere for 2021.
| Bestand | 2021 EU kvote (t) | 2022 EU kvote (t) | Ændring i pct. |
| Havtaske i Nordsøen | 1.644 | 1.165 | -29% |
| Kulmule i Nordsøen | 2.089 | 1.573 | -25% |
| Glashvarre i Nordsøen | 97 | 103 | 6% |
| Jomfruhummer i Nordsøen | 2.553 | 3.247 | 27% |
| Tunge i Nordsøen | 18.531 | 13.308 | -28% |
| Pighvar og slethvar | 4.568 | 4.465 | -2% |
| Rødtunge og skærising | 1.952 | 1.521 | -22% |
| Sperling | 116.555 | 49.524 | -58% |
| Vestlig hestemakrel | 62.024 | 55.649 | -10% |
| Hestemakrel i Nordsøen | 9.835 | 6.153 | -37% |
| Lange i Skagerrak/Kattegat | 162 | 133 | -18% |
| Lange i Nordsøen | 809 | 654 | -19% |
| Rejer i Nordsøen (bifangstkvote) | 515 | 772 | 50% |
| Skader og rokker i Nordsøen | 540 | 570 | 6% |
| Brosme i Nordsøen | 149 | 136 | -9% |
Kvoterne for 2022 er for manges vedkommende gået ned, og for enkelte er de gået op, hvilket er i tråd med den biologiske rådgivning for de enkelte arter. Det afspejles også i aftalen mellem EU og UK, hvor nedgangen dog for flere af arterne også skyldes, at EU-andelen falder som følge af Brexitaftalen.
Link til relateret artikel
Her er indholdet i første aftale om fiskekvoter mellem EU og Storbritannien