Det er gået mere end stærkt for 28-årige Alexander- og Trine Weesgaard. Det unge ægtepar startede i marts 2020 Polarkøl op på Farøvej i Hjørring, og siden er ordrene nærmest væltet ind:
– Det har været virkelig overvældende og positivt. Vi har opgaver i både detailhandlen, i marinesektoren, på restauranter og i landbruget, så det er gået over al forventning, siger Trine Weesgaard, der er administrations- og servicechef i Polarkøl.
Hendes – og Alexanders – største problem i øjeblikket er at få flere ansatte til at klare de mange spændende opgaver i firmaet:
– Vi søger både en kølemontør eller en elektriker med køleteknisk baggrund, og så mangler vi ansatte til rejsearbejde i vores montage, siger Trine, der kommer med flere argumenter for, hvorfor det er attraktivt at arbejde i Polarkøl:
– For det første så er der jobgaranti. For det andet så er lønnen rigtig god, og for det tredje så er her en masse gode kollegaer, som man kan sparre med. Og med garanti: Der er ikke to dage, der er ens, så du kommer ikke til at kede dig.
Er du interesseret i at blive en del af en af Hjørrings nye succes-virksomheder, så hop ind på deres hjemmeside: https://www.polarkol.dk/ledige-stillinger/og læs job-opslagene.
Du kan også tage direkte kontakt til Trine på telefon 29 81 12 20, eller på mail: trine@polarkol.dk
Fakta om de ledige job:
Polarkøl søger køletekniker eller elektriker med køleteknisk baggrund
Polarkøl søger også montører til rejsearbejde
For begge stillinger gælder det, at kørekort er en nødvendighed
Du skal kunne arbejde selvstændig og være serviceminded overfor kunderne
Tiltrædelse hurtigst muligt