Med de mange ressourcer, der blev brugt på med møje og besvær at flytte fyret, har det forekommet en del turister besynderligt, at der igennem noget tid har været lukket for adgang ind og op i den store attraktion på toppen af Rubjerg Knude.
Efter at have været omkring Vendsyssel Historiske Museum, som tidligere har haft aktiviteter ved Rubjerg Knude Fyr, blev netavisens standhaftige skribent sendt videre til Naturstyrelsen. Belært af erfaringen med den slags til tider sendrægtige styrelser skød vi fornuftigvis genvej og kontaktede sporenstregs det konservative byrådsmedlem Søren Homann.
Som formand for Teknik- og Miljøudvalget viste han sig da også at have et hurtigere svar på rede hånd, idet han oplyste, at adgangen ham bekendt af den nævnte styrelse er blevet og vist endnu skulle være lukket, fordi trapperne er usikre i det gamle fyr på Knuden. Kommunen har dog bedt om at få låst op igen.
Forhåbentlig får rette myndighed så forinden sikret trapperne, men det kan da ellers kun gå for langsomt med at få åbnet adgangen til fyret. Hvis ikke det sker snarest, må vi vel igen have Kjeld til at tage affære og sparke døren ind, så det kan høres hos Naturstyrelsen helt nede i Randbøl.
er der ikke ANDET end politik og erhverv på denne side.. den er godt nok blevet dårligere at læse.
Så lad være
bliver man jo nød til for den er godt nok blevet politisk. Man kan godt se hvilken farve avisen har.
Giver dig total ret. Ham der har den er også pisse overlegen.
det er hvert fald meget Borgelige
Jeg var ude og kikke til olieforureningen og fyret i januar, der var da åbent til fyret, men de er godt nok slidte de trin på trappen, vind og vejr har tæret voldsomt på stålet. I efteråret 2015 da man lavede den stål trappe i fyret, da skulle den vist kun kunne holde i 10 år, for fyret var jo på vej i Vesterhavet. Såå – de kommer nok igang med en ny trappe når de finder penge til det. Indtil da er der vel lukket pga fare. Det er vel helt normalt…
Om fyret
Hvor er det dog en vittig herre der skriver egne dumme kommentarer om alt muligt..
Gab.