Nu sælges kendt værtshus i hjertet af Hirtshals med god forpagtningskontrakt, som løber til 30. april 2026, oplyser Byens Mæglere.
Bygningen og dermed værtshuset har de seneste år gennemgået renovering, idet de fleste af vinduerne er skiftet til nye termovinduer i trærammer, murværket er malet og der er lavet nye gulvbelægninger og malet overalt i krostue og tilstødende lokale.
Der er stor hyggelig krostue med masser af siddepladser, der er stor vinkelbar, scene plads, som til daglig bruges med bord og stole, men som ryddes væk ved arrangementer med levende musik, gangareal med dame- og herretoiletter, stort rum med spilleautomater, dartskive, pool-bord, storskærm og en del siddepladser, Der er tilladelse til rygning i krostuen og der er udsugninganlæg. Lille køkken, depotrum. Endvidere er der depotrum med udvendig indgang til faskepant, container m.m.
Overdækket gårdhavemiljø/terrasse, som bruges til udeservering om sommeren. Endvidere er der tilladelse til udeservering på gå-/sivegaden Nørregade (hertil betaler forpagter afgiften på ca. kr. 2.000,- årligt).
1. sal er indrettet med aflåst køkken/lagerrum til spiritus, depotrum/kontor, hvor forpagter har installeret fadølsanlæg med fustager m.m. og der er lavet lille vare-elevator til transport af fustager, depotrum til lagerformål.
Der er videoovervågning og der er alarmanlæg.
Værtshuset er meget kendt og har en særdeles god beliggenhed, tæt på supermarkeder og stor off. parkeringsplads.
Der udarbejdes inventarliste, idet enkelte ting er bekostet af forpagter og andre inventar- og løsøredele tilhører 3. mand.
Forpagteren har udvidet vedligeholdelse, idet bortforpagter alene skal vedligeholde murværk, tag og vinduer, udvendigt.
Forpagter har stillet bankgaranti som sikkerhed for kr. 60.000,- + moms.
Find al info om værtshuset og prisen her hos Byens Mæglere.
Foto: Byens Mæglere.