FAKTATJEK: Overdrevne og unuancerede påstande om bundtrawl

I Danmarks Naturfredningsforenings kampagne mod bundtrawl i beskyttet hav kommer den grønne organisation med mange påstande. Men holder de vand? Fiskeri Tidende har kigget dem efter i sømmene:

Påstand: Store dele af det danske hav er påvirket af bundslæbende redskaber

Fakta: Det er langt fra tilfældet, da knap 70procent af det danske hav er friholdt for fiskeri med bundslæbende redskaber fra danske fiskefartøjer. De seneste opgørelser fra DTU Aqua viser, at der de seneste seks år er fisket med bundslæbende redskaber på 32,5 procent af det danske havareal. Det betyder, at 67,5procent af havet ikke er påvirket. 75 procent af dét fiskeri forgår på kun ca. 10 procent af den samlede danske havbund.

Påstand: Når bundtrawl og andre bundslæbende redskaber trækkes hen over havbunden, så ødelægger det levesteder for de sårbare bunddyr og planter

Fakta: Studier viser, at trawlfiskeriet kun påvirker 6 procent af bundyrene og kun påvirker de øverste 2,5 centimeter af havbunden. Det fremgår også, at såfremt et område befiskes en gang om året i en årrække, vil mængden af bunddyr i gennemsnit falde med 15 procent i området, og dermed stadig indeholde 85 % ift. de områder, hvor der ikke fiskes.

Påstand: Bundtrawl er – sammen med kvælstofudledning fra landbruget – den største trussel mod vores havnatur

Fakta: De væsentligste presfaktorer er ikke fiskeri, men klimaforandringer, samt næringsstoffer og udledninger fra land og by. Det viser et internationalt studie fra 2019. Også DTU Aqua peger på disse faktorer og siger klart, at et trawlforbud ikke partout giver flere fisk i vandet.

Påstand: Fskeri med bundslæbende redskaber frigiver næringsstoffer ogsvækker havets evne til at optage og lagre CO2

Fakta: DTU Aqua kalder det ”meget spekulativt”, at trawlfiskeriet i Danmark medvirker til, at der frigives CO2 fra havbunden. Det skyldes, at fiskeriet foregår på kontinentalsoklen, hvor der er så lavvandet, at der ikke er lagret CO2 i havbunden. I 2021 blev der udgivet et studie, der konkluderede, at trawlfiskeriet bidrager til en markant CO2-udledning fordi, der angiveligt frigives CO2 fra havbunden, når den påvirkes af fiskernes trawl. Efterfølgende har studiet fået kraftig kritik, bl.a. af professor Jan Hiddink, der vurderer, at beregningerne er stærkt overdrevne, og at de ikke kan danne baggrund for et trawlforbud.

Påstand: Bundslæbende fiskeri forhindrer ålegræsset i at blive udbredt

Fakta: Trawlfiskeri foregår fra 15-20 meter vand og ud, mens ålegræsset langt de fleste steder kun findes ud til ca. 5 meter. Ergo påvirker bundtrawl ikke ålegræsset, da der ikke er noget overlap. DTU Aqua slår desuden fast, at muslingefiskeri, hvor man bruger muslingeskraber, nærmest aldrig foregår i områder med ålegræs, da skraberen ikke fungerer her, og da muslingerne er for få.

Påstand: Øresund er et godt eksempel på, at et trawlforbud virker

Fakta: Havmiljøets tilstand i Øresund kan ifølge DTU Aqua ikke alene tilskrives trawlforbuddet. Det er uklart, hvordan og hvilken rolle faktorer som trawlforbud, begrænset garnfiskeri og specielle strøm- og dybdeforhold spiller. Desuden er landingerne fra Øresund faldet med ca. 75 % over en fem-årig periode, hvilket ikke vidner om gode forhold for fiskebestandene i sundet.

Kilde: Fiskeri Tidende.