I dag gik familien Gislunds tur til B&B by the Sea i Hirtshals. Her laver unge Mikkel Vandsted Sørlie som tidligere omtalt hjemmelavet italiensk is, men man skal skynde sig, da de snart lukker efter den første sæson.

– Ishuset har 8 forskellige slags, samt hjemmelavet guf. Og priserne er yderst rimelige. 3 kugler for 40 kr, kan vist ikke gøres billigere. Isen er meget velsmagende. Jeg valgte Mangosorbet, Vandmelon og Jordbær. Vandmelonen ramte ikke helt min smag, men min kone fandt den helt fantastisk. Guffen derimod var silkeblød og ikke for sød, forsikrer familien Gislund.

– En af vores drenge valgte isen: “Surfers Choice”. En kugle af hver slags incl guf for kun 75kr. (Psst, han var rigtig godt mæt bagefter). Fem personer med frit valg ved et ishus for kun 235kr. Det er altså en rigtig god pris. Og nøøj, hvor var det lækkert. Vi kunne her til aften vælge mellem: Jordbær, Mangosorbet, Vandmelon, Solbærstraccitella, Pistache, chokolade, Saltkaramel og cookie samt Vanille, uddyber familien Gislund.
– Tak for dejlig is, slutter Jakob Gislunde & Co.


