Ikke færre end 750 gæster glade og veloplagte gæster besøgte lørdag Løkken Idrætscenter, hvoraf omkring 350 købte mad i Streetfood til Grøn Madfestival.
– Alle standeholdere var glade, og det var Hjørring Kommune, klimapartnerne og os frivillige bag også, fortæller lokale Henrik Taagaard, som arbejder i Løkken Idrætscenter.
Eventen bød da også på et varieret udvalg af stande samt blandt andet såkaldt showcooking med kendiskokken Umut Dakarya, som lavede klimavenlig mad med masser af smag.

Endelig blev der serveret lækker og naturligvis klimavenlig streetfood, hvor gæsterne blev serviceret af SuperBrugsen, Slice of Life, Kaosfabrikken og Løkken Hallen.
Grøn Madfestival var arrangeret af Hjørring Kommunes Den store Klimarejse i tæt samarbejde med klimapartnerne og med støtte fra frivillige i Løkkens Grønne Gruppe.
Sidstnævnte arbejder på at gøre Løkken og omegn mere grøn og bæredygtig. Den Grønne Gruppe består af 14 lokale, som enten repræsenterer en NGO, en virksomhed, et landbrug eller sig selv som privat.
– Et stort aktiv i denne gruppe er Henrik Beha fra Plastic Change. Henrik Behas ideer om blandt andet at gøre Løkken fri for engangsemballage er en stor inspiration, fortæller Henrik Taagaard, som er tovholder i Den Grønne Gruppe.
Blandt paneldeltagerne i et af flere indslag var
– Det blev en god snak om, hvad vi kan gøre for at højne vigtigheden af frisk og veltilberedt mad og råvarer, fastslår efterfølgende køkkenchefen fra Hirtshals.
Foto: Niels Skipper.