Skalleruphallen var som forvandlet tirsdag den 26. september om morgenen, efter at frivillige hænder sammen med halinspektøren havde sat scene og stolerækker op mandag aften efter badminton.
Skalleruphallen dannede nemlig rammen for Friskolernes Kordag, som i år blev afholdt for anden gang. Konceptet er udviklet af to sydfynske korledere, som selv er rundet af friskole, nemlig Trine Lund Sørensen og Johanne Schack von Brockdorff.
– De har udviklet konceptet af flere årsager. Dels står de på skuldrene af den danske tradition for fællessang. Dels ønsker de at give de små friskoler mulighed for at synge sammen og dermed bygge videre på friskolernes egne traditioner for at synge. Dels ønsker de at skabe mulighed for at gå sammen om udgifterne til noget, de fleste ikke kan stable på benene alene, fortækker friskoleleder Bodil Møller Jensen fra FRiskolen Skallerup..
– Med i pakken hører et fantastisk materiale, som består af sange og melodier skrevet af Trine og Johanne samlet i bøger, som friskolerne får med sig, så sangene kan leve videre ude på friskolerne efter dette storslåede fælleskor og unikke fællesskab, tilføjer friskolelederen.
– Sidste år afholdtes arrangementet i Vendelbohus. Det var stort. Der var en smuk scene at stå på. I år ville vi gerne have lidt mere luft under vingerne, så børnene og vingerne kunne folde sig ud særligt i pauserne, som i år bød på svævebane, store boldbaner til fodbold og rundbold, skolegård, hængekøjer og endnu andre boldspil. Det var endnu større, uddyber Bodil Møller Jensen.
Der kan være dem, der ser helt anderledes på det, og dét skal der også være plads til, men vurderingen pt er, at arrangementet blev endnu bedre end sidste år, fordi det blev afholdt i børnevenlige omgivelser. Mon ikke det er en tradition, der er kommet for at blive, at kommunens syv friskoler nu også holder en årligt tilbagevendende begivenhed i form af Kordag, ligesom også volleystævne i november er.
Det var et brag af en dag, som bare gav så uendeligt god mening!