Det er godt en uge siden, at Hjørring Futsal Klub i samarbejde med DBU og Hjørring Kommune afholdt Nordic Baltic Cup. Og hvilken succes det blev – både på og udenfor banen.
En stor del af æren for denne succes tilfalder nogen, som der i klubben er utrolig glade for. Nemlig deres fantastiske frivillige. Der er ekstremt mange krav, som skal efterleves til en stor international turnering, som de aldrig kunne have klaret uden lige præcis de frivillige.
De har solgt fadøl, været vagter, tørret gulv, spillet musik, sørget for stream, serveret i VIP’en, ryddet op, taget imod billetter og meget meget mere, hvilket de takker stort for hos Hjørring Futsal Klub.
Derfor sender de i år en særlig julehilsen til deres fantastiske frivillige, der igennem året 2023 har hjulpet Hjørring Futsal Klub.
Nyd et par billeder af en brøkdel af de fantastiske frivillige, der senest var i aktion under Nordic Baltic Cup. Fotograferet af Jim Christensen.
Kilde: Hjørring Futsal Klub.