De to første kampe, som blev spillet på Bindslev Stadion efter gældende Corona regler, var med U13 drengene som er startet samarbejde med SHI De to hold spiller i liga 2b og 2a.
– Første kamp var med liga 2b holdet, som mødte førerholdet fra Løgstør. Og det viste sig også at rækkens nr. 1 blev en svær opgave. Holdet tabte 3-0 og til trods for nederlaget er der mange gode takter, som vi kan tage med os til de næste kampe, hvor vi “på papiret” har modstander som vi bedre kan matche. .Drengene skal have ros for at blive ved med at kæmpe selvom det sidste lige manglede. Vi går med oprejst pande mod de næste kampe, fortæller Kenneth Mejlvang.
– Anden kamp var med liga2a holdet som spillede lokalopgør med Hjørring FKs første hold. En kamp vi så frem mod med spænding og en god pejlesnor for hvor vi står i det nye samarbejde. En god fodboldkamp med mange sidende tilskuere endte med en sejr på 4-1 til SHI/BTI drengene som var tændt fra start og gav den maks. gas. Holdet har nu 7 point for 3 kampe og er med helt i top, fortsætter træneren fra BTI.
– Min tredje kamp var med U16liga3 pigerne som spiller 11-mands fodbold. Spillede lørdag eftermiddag i Aabybro hvor vi ikke tidligere har haft gode resultater med fra. 0-0 ved pausen. Pigerne fik ikke den bedste start i anden halvleg ved at komme bagud 2-0. Men pigerne er inde i en stime, hvor de ikke vil tabe, og de fik flot vendt kampen til en 3-2 sejr og holdet har nu 3 sejre i træk. En dejlig dag at være på sidelinjen, slutter Kenneth Mejlvang.