Redningsstationen i Hirtshals har torsdag over middag sendt et fartøj ud til garnfartøjet HG 71 Marianne, som var brudt i brand lige syd for havnen. Efterfølgende udviklede der sig en kraftig røg.
– Heldigvis er der ikke sket noget med de to om bord. Dem fik vi bjærget og sejlet i havn. Vinden stod rigtigt for dem, så de har ikke fået røg eller noget. Men fartøjet var ikke til at redde. Der var kun skroget tilbage, styrhuset var brændt. Og nu er fartøjet sunket 550 meter ude, fortæller Allan Jellesen, stationsleder på Hirtshals Redningsstation til Fiskeri Tidende.
Han fortæller videre, at han fik øje på det brændende fartøj fra land og sendt et redningsfartøj afsted. Da de ringede efter hjælp, var redningsfartøjet næsten oppe på siden af dem.
– De stod på dækket, så dem fik vi hurtigt om bord, siger Allan Jellesen og fortsætter:
– De to besætningsmedlemmer er kommet i land, og de kom ikke noget til. Det er det vigtigste. Det andet er bare døde ting.
Kilde: FiskeriTidende.
Syd for Hirtshals 🤔🤔🤔det bliver sku svært med mindre den er sunket i søen ved folkeparken 😁
Det er nok ude i svanelunden