FC Stjerneskud har snart eksisteret i 1 år, og søndag var dagen, hvor den første kamp blev spillet.
Modstanderne var Parasport Aalborg, som pænt havde inviteret holdet til Aalborg Changs baner.
8 af de kære stjerneskudsbørn var spændte mødt op kl. 10 og var måske lidt nervøse. Her startede en fællestræning med Parasport Aalborgs søde børn.
Træningen sluttede med en lille kamp, som Stjerneskudsbørnne vandt 2-0. Bagefter var der medaljeoverrækkelse og spisning med Parasport Aalborg.

– Vi er rigtig glade for den her dag – opbakningen fra forældrene og vores trænere har været helt i top. Det har været en kæmpe succes og børnene har haft en rigtig god dag og prøvet at være ude til en kamp, fortæller træner Tobias Ørtoft.
Han sender en tak for invitationen til Parasport Aalborg. Mon ikke også snart, FC Stjerneskud skal gengælde invitationen og spille sin 1. hjemmekamp.

FC Stjerneskud er et tilbud for børn med særlige behov. Skulle det have interesse så kontakt endelig Tobias Ørtoft på 26 21 91 42.
Skulle det desuden have nogens interesse at blive sponsor eller vil støtte projektet, så kontakt endelig også Tobias Ørtoft.
Foto: Privat.


