
Det har været og er stadig nogle stemningsfyldte dage på Feriepartner Tversted/Skagens kontor i december og ikke kun på grund af julen.
– Vi har glædet os rigtig meget til at fortælle, at vi har vundet prisen som ”Årets Gæstefavorit” hos Feriepartner. Det er den højeste gæstetilfredshed målt på bureauet. Det er faktisk ret flot at få højeste karakterer fra vores mange gæster, og det er vi meget stolte af, siger bureauleder Jesper Smidt.
Feriepartner er Danmarks største kæde af lokale selvstændige feriehusbureauer, som du finder over hele landet med stort engagement i lokalområdet. Feriepartner beskriver det selv som at være til stede, tilgængelig og tæt på.
På kontoret i Tversted bydes gæsterne velkomne på alle tider af året, og naturligvis er sommerens travlhed et spændende kapitel for sig.
– Vores ambitioner om at nå det højeste niveau af gæstetilfredshed, trods travlhed, er nået. Humøret er højt, og det motiverer helt naturligt til at være i topform til en ny sæson 2023. Vi vil skabe ferieoplevelser, der er værd at fortælle om og ferieminder, der er værd at samle på, fastslår Jesper Smidt.




好文章!你的文章对我帮助非常大。谢谢!你觉得可以吗?我想把你的文章分享到我的网站:
gate io 交易 所