Hjørring Kommune inviterer samarbejdspartnere og venner af huset til reception fredag den 21. april klokken 13-15 i anledning af kommunaldirektør Leif Johannes Jensens 25-års jubilæum i Hjørring Kommune.
– Det er også en markering af, at Leif er kommet godt i gang som ny kommunaldirektør, oplyser borgmester Søren Smalbro.
Ved udnævnelsen sagde borgmesteren om den nye kommunaldirektør blandt andet:
– Vi har haft en god ansættelsesproces, og vi er specielt glade for, at der var flere kvalificerede ansøgere. Det er godt for en kommune som vores, at der også blandt topledere er interesse for at være her. Det kan vi være stolte af. Så når vi i den konkurrence vælger Leif, er det fordi, han har de helt rette kompetencer kombineret med et stærkt strategisk overblik og et indgående kendskab til Hjørring Kommunes organisation. Det gør ham i stand til at varetage vores kommunale og erhvervsmæssige interesser i både national og international sammenhæng.
– Og så ved vi, at vi med Leif får en kommunaldirektør, der har Hjørring i hjertet sammen med evnen og engagementet til at bringe os godt videre.
Tilmelding til receptionen er nødvendig til direktionsgangen senest den 18. april, og i stedet for tiltænkte blomster og gaver er man velkommen til at donere et beløb til ”Støt Ukraines Børn” på unicef.dk
53-årige Leif Johannes Jensen er matematisk-fysisk student fra Hjørring Gymnasium i 1988 og har bachelorgrad og kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet i årene 1990 til 1995 med speciale i nye organisations- og styringsformer i den offentlige sektor.
Han har også haft en karriere på næsten 12 år ved Forsvaret.
Job-erfaring:
2022 Kommunaldirektør Hjørring Kommune siden juli, hvor han afløste Tommy Christiansen, der nu er kommunaldirektør i Aalborg Kommune.
2022 Konstitueret Kommunaldirektør, Hjørring Kommune
2014 Konstitueret Børne- og Undervisningsdirektør, Hjørring Kommune
2011-2022 Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør, Hjørring Kommune
2007-2010 Ældrechef, Sundhed, Ældre og Handicapforvaltningen, Hjørring Kommune
2006 Konstitueret Socialdirektør, Hjørring Kommune
2003-2006 Ældre- og Handicapchef, Socialforvaltningen, Hjørring Kommune
2000-2003 Administrationschef, Børne- og Kulturforvaltningen, Hjørring Kommune
1998-2000 Administrativ leder, Afdelingen for skoler og daginstitutioner, Hjørring Kommune
1995-1998 Fuldmægtig, Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune
Ja, ja når bare man selv betaler, men det er jo nok ikke tilfældet. Gad vide om SOSU assistenten der fejrer 25 års jubilæum ved kommunen fejres pådamme vis? Jeg tvivler….
På samme vis…