Denne tirsdag klokken 15 springer champagnepropperne hos Vild med Vin i Hirtshals. Den flotte butik bliver ikke bare nabo til den i forvejen populære Kødboxen, men bliver også noget af et tempel for alt godt til smagsløgene, idet de to samlet kaldes Kork & Kød Huset.
– Vi slår dørene op denne tirsdag fra kl 15 til 20, hvor man bør komme forbi til lidt smagsprøver fra både Vild med Vin Hirtshals og Kødboxen, lyder det fra Johnnie Aabo Sørensen, som er en af initiativtagerne og ejerne bag Kork & Kød Huset, som virkelig har givet et løft til Runddelen.
– Der vil også være rabatter at hente og husk nu at få skrevet jer op i vores loyalitets program, så I opsparer rabat på alle fremtidige ordrer i vinbutikken, lyder en opfordring fra Johnnie Aabo Sørensen.