Som museumsdirektør Sine Kildeberg indledte fredag sin åbningstale med at slå fast, at man aldrig er alene på Vendsýssel Kunstmuseum. Øjne, der kigger. Måske også indad. I et grænsefelt mellem fiktion og virkelighed.
Det er nemlig nogle af de karakteristika, der kendetegner den utrolig dygtige tegner Julie Nord. Hendes grafiske arbejder og litografier viser som oftest piger og dyr i et fantasifuldt og gotisk univers.
Museumsinspektør Anne Sofie Langer Jordt supplerede i sin tale om Julie Nords værker med at sige, at grafik er en vigtig del af Julie Nords praksis, og det handler næsten altid om modsætninger, der mødes. Det indre og det ydre. Det fantasifulde og det virkelige. Ligesom begrebet suspense blev inddraget. Altså øjeblikket, hvor tingene forandrer sig på foruroligende vis.
Julie Nord er i øvrigt stærkt inspireret af fortællingen om Alice i Eventyrland af den engelske forfatter Lewis Carroll. Udstillingen “Mærkelige dage og andre fortællinger” viser et væsentligt udsnit af Julie Nords værker fra perioden 2006 til 2023.
Til ferniseringen fredag deltog omkring 50 meget engagerede museumsgæster, der samtidig fik mulighed for at nyde dejlig sang og musik leveret af dygtige, lokale Rose Elisabeth.
Foto: VKM.
Link til relateret artikel
Oplev Julie Nords eventyrlige værker på Vendsyssel Kunstmuseum