Der skulle mildt sagt, som der skal det hvert år, en hel del frivillig arbejdskraft til at servicere ikke færre end 1.114 hold fra 37 nationer ved et velsmurt og velfungerende Dana Cup 2023.
Derfor fik lige præcis de mange, mange frivillige ved Dana Cup 2023 lørdag en festlig friaften med lækker servering fra Bones. De ansvarlige hos Dana Cup sagde på den måde tak til alle hjælperne.
Det gjorde Spar Nord Fonden også. Fonden havde nemlig skænket ikke mindre end 445.290 kroner til det frivillige arbejde. Det betød blandt andet, at der var t-shirts til alle frivillige.
Lad os krydse fingre for et fortsat stærkt Dana Cup i 2024!
Foto: Dana Cup.