Byens nye offentlige sted med enestående udsigt over havn og hav, udstyret med en 20 meter lang lokalt designet slyngbænk og anlagt af frivillige ildsjæle med støtte fra lokale sponsorer og samarbejdspartnere skal nu officielt indvies.
– Længe har vi ventet på ikke blot, at corona-situationen åbnede op for afholdelse arrangementer med flere deltagere, men da også at beplantningen på den nyanlagte plads er blevet grøn. Så nu er det tid for at markere pladsens færdiggørelse og officielle ibrugtagning, siger John Kongerslev, der er bestyrelsesformand hos Byforum.
Festligheden finder sted fredag, den 25. juni og starter kl. 13:30 på Solnedgangspladsen ved Kystvejen.
Eftermiddagens program:
– Sailerboys underholder med sømandsviser
– Velkomst ved Byforums formand
– Indvielsestale ved borgmester Arne Boelt
– Om idéen bag Hirtshals Bænken ved designer Rainer Daumiller
– Pladsen som turistattraktion ved turistchef Laila Zielke
– Byforums tak til sponsorer og samarbejdspartnere
Efter den formelle indvielse underholder byens lokale mandskor Sailerboys med sømandsviser ledsaget af
harmonikamusik.
Byforum byder desuden på en let lokal bid mad samt lidt drikkeligt, så længe køkkenboden har
noget på lager.
– Velkommen til alle i et par hyggelige timer, slutter John Kongerslev.
Link til tidligere artikel
Friske piger træner til Stand Up Paddle Race i Hirtshals Havn