Med 27 år på samme arbejdsplads kan filialdirektør Betina D. Jensen vist ikke præstere en meget bedre reklame for sin arbejdsplads hos Nordea.
– Det var virkelig overvældende, en dag jeg sent vil glemme. Tak for alle gaverne, tak for tale Peter Baand, den fik du mange roser for, tak til Bent Vanggaard og hans venner i Bagterp Blæseorkester, Rikke Ejsenhardt og sambapigerne, som jeg ved også gjorde indtryk på flere, noterer efterfølgende Betina D. Jensen.
Det drejer sig naturligvis om et 25 års jubilæum, som på grund af coronakrisen var blevet udskudt et par gange, men endelig blev fejret i fredags.
Foto: Privat.