Broderloge nr. 30 Vendsyssel afholdt deres 125-års jubilæum torsdag den 6. juni 2024.
Det blev en uforglemmelig dag, med 130 gæster fra både ind- og udland, der var med til at danne rammerne om en mindeværdig eftermiddag og aften.
Dagen begyndte med reception og Festloge i den flotte Ordensbygning i Dronningensgade i Hjørring. Efter receptionen i selskabslokalerne blev donationsmodtagere, særligt indbudte gæster og Storlogens repræsentanter ført ind i logesalen, hvor den ceremonielle del, ledet af embedsmændene fra Broderloge nr. 30 Vendsyssel med broder overmester Torsten Rene Olesen i spidsen, blev afholdt. Ceremonien blev via TV transmitteret til logens selskabslokaler, hvor de øvrige gæster kunne følge ceremonien.
Under selve festlogen blev der uddelt donationer for i alt 150.000 kroner til 10 lokale organisationer og institutioner i Hjørring. Fru Hansens Plan, Aktivitetscenter Vellingshøj, FDF spejderne, KFUM spejderne, Hjørring
Stemningsbillede fra receptionen Musiske Skole, Nordjysk Pigekor, Hospitalsklovnen Hjørring, Den Blå Sociale Cafe, Vendelbohus og Head Space var modtagere af donationerne.
Efter uddeling af donationerne var der et musikalsk indslag med fem meget talentfulde og dygtige unge musikere fra Hjørring Musiske Skoles talentklasse, der spillede to dejlige stykker klassisk musik.
Efter festlogen i Ordensbygningen fortsatte fejringen med festmiddag på et flot pyntet Vendelbohus.
Her blev gæsterne, udover de mange lykønskningstaler, også underholdt af Nordjysk Pigekor, der sang tre meget smukke sange.
Her blev gæsterne, udover de mange lykønskningstaler, også underholdt af Nordjysk Pigekor, der sang tre meget smukke sange.
Senere var der endnu et musikalsk indslag med sanger og harpenist Mariann Mikkelsen, der sang og spillede på keltisk harpe.
Begge indslag var (gåsehudsfremkaldende) smukke og flot fremført. Efter festmiddagen, talerne og de musikalske indslag spillede Advokatens New Orleans Jazzband op til dans indtil festen sluttede kl. 01.00
Det var en god og mindeværdig dag. Sammen med gæsterne blev det en flot, begivenhedsrig og meget højtidelig dag, som brødrene i Broderloge nr. 30 Vendsyssel kan tænke tilbage på og mindes med glæde og stolthed, konkluderer Overmester Torsten Olesen hos Broderloge 30 Vendsyssel.
Foto: Privat.