I denne tid, hvor de sociale medier domineres af lokalpolitikere, der forståeligt nok ønsker synlighed i i mediebilledet og offentligheden, er det altså befriende at støde på andres behov for eksponering på egne hjemmesider eller blandt andet Facebook og Instagram.
Forleden besøgte musikeren Fie Louise af samme grund René Stoklund hos Stoklund Medieproduktion. Der er nemlig ifølge musikeren noget helt særligt over den kombination af professionalisme og perfektion samt ikke mindst hygge og tryghed, når man arbejder sammen med den skarpe fotograf, der desuden har specialiseret sig i erhvervsopgaver og flotte videoportrætter af virksomheder.
– Det er ikke første gang, men forhåbentlig heller ikke sidste gang, for det har virkelig bare været en dejlig dag, fortæller Fie Louise om fotoseancen i studiet hos Stoklund Medieproduktion. Alle vi andre kan så glæde os til at se fotografens fotos i forbindelse med annoncering af arrangementer med den lokale musiker.
Ovenfor ses et lille udvalg af de smukke portrætfotos.


