Fire kvinder har de seneste to weekender oplevet at blive drugged i nattelivet på Flying Hirsch i Hjørring. De er altså blevet bedøvet af stoffer, de ikke selv har haft til hensigt at tage, skriver TV2 Nord.
– Det var forfærdeligt. Det var den værste dag, jeg nogensinde har haft, mens jeg har arbejdet i nattelivet. Og nok også en af de værste dage i mit liv, siger Kasper Rasmussen, som er medejer af Flying Hirsch.
Hos politiet i Hjørring er anmeldelserne tikket ind fra de seneste weekender fra hændelserne hos natklubben Flying Hirsch.
– Vi tager de her sager meget alvorligt, og det, vi konkret er i gang med, er, at vi er ved at se videoovervågning igennem, forklarer efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi i Hjørring, Maiken Saaby.
Pigerne har det efter omstændighederne godt, noterer TV2 Nord.
Læs hele artiklen og se klip her hos TV2 Nord.