Dartklubben Nordpilen inviterer firmaer til at dyste mod hinanden i en omgang dart i deres lokaler på Skovvejen i Hirtshals.
Et hold består af 4 personer, men er man flere, kan man skifte ud mellem kampene. Der spilles bedst af 3 sæt, og en holdkamp består af 4 singler og 2 doubler.
Mere info om spilleform og slutspil gives på dagen, da formand Rene Thomsen af erfaring ved, at ingen aner, hvad han mener, hvis han begynder at forklare det på skrift.
Turneringen starter kl. 10 med at spille, så man skal senest være der kl. 9:45, da der lige skal trækkes lod om puljerne. Der er max plads til 8 hold, og det er først til mølle og tilmelding skal ske til Rene Thomsen på tlf. 26 14 69 41. Pris pr. hold 400 kr.
Der vil hele dagen være mulighed for at købe toast, pølser og tarteletter samt drikkevarer til rimelige priser.
Senest tilmelding torsdag 29. august.