Af Kasper Olsen
Fisker og skipper
HG 88 Inge
Man tror åbenbart, at når bare man flytter vindmøller ud på havet, så er de ikke i vejen for nogen. Men her har vi altså også med naturen og gøre. Og at man kan finde på at placere en vindmøllepark lige udenfor Hirtshals på et stort sten rev er fuldstændig uhørt.
Der bliver cirka fisket på 30 procent af det dansk havareal, så altså man skulle da mene, der var plads nok til at lave en vindmøllepark på, hvor den ikke er i vejen for nogen. Hvorfor spørgere man ikke fiskerne til råds? Det er trods alt os, der arbejder med naturen til daglig.
Angående placeringen af havvindmølleparken på et stenrev ud for Hirtshals, som er blevet fisket på i mange generationer, er det fuldstændig tåbeligt, at man overhovedet kan få den tanke. Så er der nok mange, der tænker, kan man ikke bare fiske andre steder? Men nej, det kan man ikke bare. Der er en grund til, at netop lige det område er et favoritsted for kystfiskeriet og er brugt i generationer. Selv fremmede fiskere søger her til.
Man vil simpelthen tage glæden væk fra alt for mange mennesker med denne placering. Dansk fiskeri er godt presset i forvejen og klarer stort altså ikke flere udfordringer.
Det er desuden en fødevare, vi snakker om her. Faktisk er fisk den fødevare med mindst CO2 belastning. Vi kan ikke komme udenom, at fisk er sund kost og godt for helbredet. Så vil du følge de syv kostråd, så spis dansk fanget fisk
Vi er faktisk et af de erhverv, der når i mål med en 70 procent CO2 reduktion i 2030. Vi har allerede nået 63 procent, så det synes jeg faktisk godt vi kan være rigtig, rigtig stolte over.
Vi bliver simpelthen nødt til og passe godt på et meget presset erhverv. Ellers kan det komme til at få alvorlige konsekvenser og det ikke kun for fiskeriet, men også for vores samfund.
Link til tidligere artikel
Så må man have en dårlig hørelse.
Dette er besluttet af Regering, Folketing og EU, søå det er vel ærmst en opfordring til ikke at stemme på nogen.
Ikke alene ødelægger det de gode gamle fiskepladser.
Så vidt jeg kan se, vil det også medføre nogle elendige besejlings forhold for store skibe, når det er dårligt vejr.
Nej, placer de møller i Hjørring bjerge.
Flot indslag i TV-Avisen her til aften. Saglig og nuanceret. Men det burde slet ikke være et problem for kystnære fiskere som dig at skulle kæmpe om pladsen med kæmpevindmøller. Åben-dør ordningen er tiltænkt mindre kystnære VE-anlæg, der har lokal opbakning. Det ville klæde politikerne at sige fra over projekter som det, European Energy A/S ønsker at etablere få kilometer fra Hirtshals Havn og kyststrækningen til Lønstrup.