Fiskerne forsøger med de mange opslag af få hul igennem også til miljøminister Lea Wermelin. Ligesom forsøget gøres aktivt i gruppen Regulering af sæler – i dansk farvand.
Samme gruppes stiftere har desuden oprettet et borgerforslag under den samme programmatiske overskrift: Regulering af sæler – i dansk farvand.
Forsøgene er ikke mindst intensiveret efter, at det på NordsøPosten er lykkedes for andre fiskere at få gang i en intensiv dialog med fiskeriminister Rasmus Prehn.
Nedenfor er det Bo Mahlert Johansen, der på Facebook illustrerer problemet med et par fotos af omkring 70 til 80 torsk, der er blevet maltrakteret og spist af sæler.
– Sådan er det næsten hver dag. Vågn op Lea Wermelin. Skal de have lov at ødelægge den sidste torsk i Østersøen? lyder teksten til billedet.
– Nu må lovgiverne og naturfrederne da snart vågne op. Har vi virkelig nedlagt vores erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri, lystfisker og turisme for at give plads til snart 100000 sæler? lyder det et andet sted fra Jan Werner Thomsen.
Jan Werner Thomsen har lagt ovenstående fotoserie ud på Facebook. Ligesom han har lagt nedenstående foto ud af indmad fra fisk, der angiveligt er fyldt med sælorm.
– De ødelægger redskaber og fangst, øger deres antal med 8 til 12 procent om året, og de første eksempler i Europa med sælangreb og ormeinfektion i forbindelse med badning på mennesker er fakta, tilføjer Jan Werner Thomsen.
Billedernes herkomst er desværre ikke i ovenstående tilfælde dokumenteret udførligt, men fiskernes vrede og frustrationer er umisforståelig.
Ligesom fiskernes situation tydeligvis er helt uholdbar og burde afstedkomme større lydhørhed også hos miljøminister Lea Wermelin.