Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
Debatten om støtte til fiskeriet raser for fuld skrue. Både i medierne og på sociale medier. Det har blandt andet lydt, at fiskeriet i løbet af de seneste ti år har modtaget hele 9 milliarder kroner i statsstøtte.
Den påstand skyder Peder Andersen, økonomiprofessor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, heldigvis i sænk her i avisen. Jeg vil gerne give mit besyv med i den debat, og jeg vil gerne slå fast, at fiskeriet er værd at investere i. Jeg vil også gerne punktere myten om, at fiskeriet er blandt de mest statsstøttede erhverv.
Når man ser, hvad der bliver skrevet om dansk fiskeri, lyder det nærmest som om, at fiskerne hver eneste måned kan hente en check fra staten. Det er meget langt fra virkeligheden. Virkeligheden er, at fiskerne ikke får tilskud til drift, som man kender det fra landbruget. Og virkeligheden er, at der er få tilskud, der er udviklet specifikt til fiskeriet.
I fiskeriet er vi eksempelvis undtaget fra at betale afgift på vores brændstof. Det er ikke noget, danske politikere har bestemt. Det har man besluttet i EU for at forhindre lækage i erhverv som skibsfarten, luftfarten og fiskeriet. Og det giver god mening. For klimaet vinder ikke ved, at der spekuleres i, hvor det er billigst at tanke.
På samme måde har vi et fradrag for havdage, som fiskere kan anvende, men fradraget for havdage er ikke nødvendigvis mere fordelagtigt end de almindelige skatteregler om skattefri rejsegodtgørelse – tværtimod. Så det er da mere end en tilsnigelse at kalde det for statsstøtte til fiskeriet. Så vidt jeg ved, er der ingen, der kalder de generelle skatteregler om skattefri rejsegodtgørelse for statsstøtte.
Foruden de ovennævnte ordninger findes der et europæisk program for hav-, fiskeri- og akvakultur. I dette program er der en række ordninger, som fiskerne kan søge. Her er der i vid udstrækning tale om ordninger, der skal fremme den grønne omstilling af fiskeriet, da dette i årevis har været en vigtig prioritet for politikerne i Danmark. Jeg har til gode at høre nogen kritisere, at pengene bruges på den måde.
Og det kan jeg godt forstå. For det giver rigtig god mening at investere i den grønne omstilling af fiskeriet. Det er sådan, vi kan få udviklet og udrullet de løsninger, der på sigt skal sikre, at dansk fiskeri når målsætningen om, at vi skal fiske CO2-neutralt i 2045.
Det betyder, at formålet med disse støtteordninger er at sikre, at fiskeriet på sigt kan levere både sunde og CO2-neutrale proteiner. Det er et kæmpe perspektiv, og det er virkelig værd at arbejde for. Det er svært at se, hvordan andre fødevarebrancher skal kunne konkurrere imod fiskeriet, når det handler om klimaaftryk. Derfor siger den internationale forskning også, at det er en gevinst for folkesundheden og for klimaet, hvis en større andel af fødevarerne kommer fra fiskeriet.
På den baggrund mener jeg bestemt, at det er værd at investere i udviklingen af fiskeriet. Og jeg mener faktisk også, det er et langt bedre instrument til omstilling af fiskerierhvervet end en CO2-afgift, der skaber lækage og afvikling af fiskeriet.