Af Tine Kirk
Direktør hos Danske Havne
Fisk er sunde og generelt klimanyttig mad. Men fisk fanger ikke sig selv, det kræver gode rammer for fiskere og havne. Regeringen har taget prisværdigt og modigt skridt med udspil om rimelige vilkår for fiskeriet.
I Danske Havne havde vi, i lighed med Danmarks Fiskeriforening og en række andre, der på forskellig vis er involverede i fiskeri- og fødevarebranchen, kraftigt advaret politikerne mod at at gå enegang og indføre en CO2-afgift på fiskeriet.
Danske Havne vil gerne den grønne omstilling, og vi bidrager aktivt til den, både strategisk og praktisk. Men et sololøb, der ramte fiskeri kun i Danmark, mente vi var gal kompasretning.
Vi hældte og hælder fortsat til koordinerede EU-løsninger, der i videst muligt omfang giver ens vilkår for erhvervet i nabolande.
Vi er derfor tilfredse med, at regeringen omsider nåede frem til en model, hvor afgiften neutraliseres de kommende fem år, selv om det desværre er ledsaget af bureaukratisk bøvl og unødvendig likviditetsbelastning af fiskeriet.
Det var en rigtig beslutning, som givetvis var svær, når man nu lige havde indført afgiften.
Hård kritik
Men udtryk for politisk mod og nødvendig handlekraft i en situation, der uanset forsøg fra forskellig side på at tale problemet ned, var på vej ud af kontrol. Selv om beslutningen nu kritiseres flere steder, er der kun stor ros herfra.
Danmark er en stor fiskerination og med over 550 fartøjsmedlemmer er fiskeriforeningen en af EU’s største. Der landes årligt fisk for over 3,2 milliarder kroner i Danmark.
Så forskellige lande som Kina, Tyskland og Polen nyder godt af, at der landes mange og gode fisk i de danske havne, og at de danske fiskere ufortrødent sejler ud i dagevis og fanger fisk.
De tre lande er blandt de største aftagere af danske fisk.
Fiskerne i Danmark har ikke haft det let de senere år. Storbritanniens exit fra EU medførte allehånde bøvl med aftaler om kvoter, grænser og manglende kompensationer. Dårligt var dét på plads, før Corona-pandemien kostede fiskerne dyrt, særligt i 2021-22.
I 2023, der blev et godt fiskeår, blev en CO2-afgift på den diesel, fiskerne bruger på deres fartøjer, vedtaget på Christiansborg, og den blev søsat 1. januar i år og altså neutraliseret kort efter.
Flere fisk på danskernes tallerkener
Det er kun fem procent af danskernes fødevarebudget, der bruges på fisk og skaldyr, viste en rapport fra Danish Seafood Association og Landbrug & Fødevarer sidste år. Der er plads til forbedring.
Fisk er sunde at spise, og de fleste fisk er særdeles gavnlige for klimaet i sammenligning med kød fra dyr på land, især køer.
I takt med både grøn omstilling og tiltagende fokus på at spise mindre kød og sundere mad vil vi formentlig se øget fokus på fisk, også hos danskerne. Vi er jo en stor fiskenation i Europa, kendt for kvalitetsfisk.
En række danske havne, især i Vest- og Nordjylland, lever grundlæggende af fiskere, både danske og udenlandske, der lander deres fangster på havnene.
En række følge-industrier og virksomheder indenfor produktion og transport, skaber jobs lokalt alene fordi der landes fisk i havnen.
Vi har flere fiskeauktioner på havnene, den førende og Europas største ligger på Hanstholm Havn. Hér oplevede man en dag i januar, at der ikke var én eneste fisk at sælge. Nul. Ingenting.
Havne er knudepunkter
Danske erhvervshavne er fundament for en grønnere fremtid.
Det er vi ikke mindst fordi en stor del af den danske klimapolitik og satsningen på havvind er uløseligt forbundet med havnenes evne og kapacitet til at bidrage, både med produktionsfaciliteter, kajplads og know how.
Men havnefundamentet for disse nye muligheder udspringer i høj grad af den aktivitet, fiskeriet har skabt på havnene gennem flere hundrede år. Derfor er og bliver fiskeri en vigtig aktivitet i mange havne.
Vi har rost regeringens udspil fra februar om fremtidens fiskeri. For vi ser ingen modsætninger mellem det at fiske og at fiskeriet skal ske stedse mere skånsomt.
Danske Havne er glade for, at Fiskerikommissionens anbefalinger er centrale i udspillet, for vi har været blandt rådgiverne af kommissionen.
Og at der i de 34 tiltag er en balance mellem et sundere havmiljø og fastholdelse af arbejdspladser i fiskerierhvervet og de lokalområder, ikke mindst i Vest- og Nordjylland, hvor tingene altså ikke kommer af sig selv.
Langt størstedelen af de danske fisk kommer fra Nordsøen og Skagerak og noget fra Østersøen.
Vores fiskeri er værd at værne om. Det skal udvikles, ikke afvikles.