Fiskeriminister Rasmus Prehn har som tidligere omtalt for nylig sammensat en ny Fiskerikommissionen, og et af de 10 medlemmer er Grete E. Dinesen, seniorkonsulent i økosystembaseret fiskeriforvaltning på DTU Aqua.
– Som medlem af Fiskerikommissionen ser jeg frem til at bidrage med ekspertviden om fiskeriets påvirkning af økosystemet, havbunden og biodiversitet, samt med min erfaring med udvikling af en forvaltning af havet, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af havets dyr og samtidig tager hensyn til de mange, der bruger havet i fritiden eller i deres arbejde, siger Grete E. Dinesen.
LÆS kommissoriet for Fiskerikommissionen
Fiskerikommissionen består af eksperter inden for fiskeri, fødevarer, iværksætteri, økonomi, økosystemer og klima.
Den nye Fiskerikommision
Formanden for Fiskerikommisionen er Lars Barfoed. Ud over ham består Fiskerikommissionen nu af:
- Grethe Elisabeth Dinesen, seniorkonsulent i økosystembaseret fiskeriforvaltning ved Danmarks Tekniske Universitet
- Liselotte Hohwy Stokholm, direktør for Tænketanken Hav, tidligere CEO for erhvervscenter København
- Simon Jul, madiværksætter og komiker
- Birthe Larsen, lektor i økonomi ved Copenhagen Business School
- Peder Andersen, professor emeritus i ressourceøkonomi ved Københavns Universitet
- Poul Degnbol, tidligere Head of Advice, International Council for the Exploration of the Sea (ICES))
- Troels Hegland, lektor i fiskeriforvaltning ved Aalborg Universitet
- Peter Grønkær, lektor i marinøkologi ved Aarhus Universitet
- Niels Buus Kristensenm forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo
Første møde i den nye kommission bliver afholdt i efteråret 2022, og medlemmerne afslutter deres arbejde inden udgangen af 2023.
Her vil kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan fiskeriet fortsat kan udvikle sig, så det er økonomisk levedygtigt og bidrager til samfundsøkonomien, samtidig med at klima og havmiljø beskyttes, hedder det på ministeriets hjemmeside.
Kilde: DTU Aqua.