Det holdt hårdt at få en aftale om Brexit, idet uenighed om adgangen til Storbritanniens fiskerige farvande ifølge flere medier var årsagen til, at det juleaftensdag trak ud med at få aftalen hevet i land.
Selv om fiskeriet fylder marginalt og forsvindende lidt økonomisk set i denne aftale, har det hele tiden været et ekstremt følsomt spørgsmål for begge parter med stor betydning for de enkelte fiskersamfund. Specielt også for dansk vedkommende, hvor særligt de nordjyske og vestjyske fiskere må forberede sig på en reduktion af deres fiskemuligheder i britiske farvande.
»Fra nytår skal de danske fiskere for, at fastholde adgangen til britisk farvand, afgive fiskekvoter til Storbritannien til en værdi i omegnen af 1,5 milliarder kroner,« fortæller formanden for Danmarks Fiskeriforening (DFPO) Svend-Erik Andersen og understreger samtidig, at det er en meget høj pris at betale, som skaber dyb bekymring. Det rammer især de fiskere, der leverer de helt almindelige og meget populære spisefisk til forbrugerne som, torsk, sej og rødspætte. Konsumfiskeriet rammes derfor urimeligt og kommer til at bære en forholdsvis stor andel for adgangen til britisk farvand.
Kompensation ovenpå aftalen
Derfor bør den danske regering kigger på hvorledes andre EU fiskerinationer, der ligeledes rammes hårdt af Brexit-aftalen fiskeridel, tænker at løse problemet. Som eksempelvis Frankrig, der allerede har været ude med løfter om støtte til de ramte fiskere. Frankrings regering vil støtte fiskerne med op til 30.000 Euro, afhængigt af hvor store de enkelte fiskeres fangster har været i britisk farvand.
Det skriver AFP i en meddelelse fra Frankrigs Fiskeri-ministerium og de skriver videre, at den franske fiskeriminister Annick Girardin snarest vil præsenterer en fuldstændig plan for støtten til de franske fiskere.
Nu venter der en juridisk gennemgang af hele aftalen, hvorefter Kommissionen fremlægger et officielt forslag til underskrivelse. Ministerrådet kan derefter nikke ja til aftalen, hvis den ikke forståes som en »blandet aftale« – hvis dette er tilfældet skal den først en tur rundt til godkendelse i de nationale parlamenter.
Det er en omstændig procedure, som ikke slutter her. Men det mest sandsynlige scenarie for aftalen og dens videre forløb er, at Ministerrådet beslutter en foreløbig godkendelse, således aftalen kan træde i kraft, inden EU-parlamentet og eventuelle nationale parlamenter har sagt ja. Så vil aftalen kunne træde i kraft inden 1. januar.
Men aftalen skal under alle omstændigheder oversendes til Europa-Parlamentet, som herefter skal granske den og stemme om den. Hvorefter aftalen sendes tilbage til Rådet til endelig godkendes.
Briterne skal også godkende aftalen i deres parlament, men der har den britiske premierminister i solidt konservativt flertal, så her regner man med at den går relativt let igennem. Men man ved aldrig.
Kilde: FiskerForum.