Fødevareminister Rasmus Prehn offentliggjorde lørdag navnen på medlemmerne af den uafhængige Fiskerikommission som blev besluttet tilbage i december 2021 af en breds kreds af Folketingets partier, hvilket nu hilses velkommen af Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO).
– Det er en rigtig god nyhed for dansk fiskeri, for efter Brexit er der brug for både gen- og nytænkning i dansk fiskeripolitik. Det var præcis hvad vi efterlyste, da vi i august 2021 første gang præsenterede ønsket om en politisk uafhængig ekspertkommission til at udvikle anbefalinger til rammevilkårene for fremtidens fiskeri, og til at hjælpe os med at svare på nogle af de centrale spørgsmål sektoren står overfor, siger direktør Esben Sverdrup-Jensen fra DPPO.
Direktøren henviser her til, hvordan man løser udfordringerne med grøn omstilling. Hvordan man sikrer udvikling, lønsomhed og vækst. Hvordan erhvervet svarer på forbrugernes krav om 10, 20 og 30 år. Hvordan man sikrer sig, at det kystnære fiskeri kan udvikle sig i forskelligt tempi. Hvordan man balancerer konkurrencekraft, klimahensyn og mangfoldighed. Hvordan man genskaber tilliden imellem myndigheder og fiskere. Og hvordan man skaber et fiskeri, som er relevant og attraktivt for næste generation.
– I DPPO har vi ikke alle svarene. Men vi har viljen til at tage fat på den nødvendige diskussion omkring fremtidens fiskeripolitik. Det kan se lidt underligt ud, at der ikke er fiskere eller grønne NGOer med i Kommssionen, men det er på vores anbefaling, at Fiskerikommissionen er sammensat af en bred gruppe eksperter på hvert deres felt, økonomi, klima, biologi osv. og at kommissionen skal arbejde uafhængigt politik – det gælder både partipolitik og organisationspolitik. Det giver forhåbentligt ro – og plads til udviklingen af ambitiøse anbefalinger og kreative ideer. Det arbejde kan vi i organisationerne så bidrage til som deltagere i den følgegruppe, som skal arbejde i samspil med Kommissionen, uddyber Esben Sverdrup-Jensen.
– Vi ser frem til et tæt samarbejde med Fiskerikommissionen, som del i følgegruppen. Kommissionens arbejde og opgave er ikke klart defineret, det skal udvikles i dialog med os i erhvervet og andre interessenter. Det er en proces som vi har store forventninger til og som vi vil involvere os dybt i, slutter Esben Sverdrup-Jensen.
Fiskerikommisionen ventes at komme med de første anbefalinger i slutningen af 2022 og færdiggøre arbejdet i 2023.
Link til tidligere artikel
Kæft man skulle tro at nordsøposten var dus med Rasmus Prehn. Shit der mange opslag om ham.