Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
Fiskeriet efter torsk i Nordsøen er af kolossal betydning for dansk fiskeri. Alene fordi torsk er en uundgåelig bifangst i alle fiskerier efter de almindelige konsumarter i Nordsøen.
Uden en torskekvote kollapser fiskeriet, hvorimod bestanden ikke kollapser, hvis vi sænker kvoterne. Tværtimod. Den kan stadig udvikle sig positivt. Derfor gik der en chokbølge igennem dansk fiskeri, da ICES for nyligt fremlagde sin rådgivning for torsk i Nordsøen, hvor eksperterne ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler en nulkvote.
Sagens kerne er, at ICES er bekymret for, at den sydlige af de tre torskebestande – der er uden for biologisk sikre grænser – blander sig med de to nordlige bestande, der har det godt og er inden for biologisk sikre grænser. Derfor er ICES endt med at anbefale en nulkvote for torsk i hele Nordsøen. Dog peger ICES på, at man ved at afvige fra forsigtighedsprincippet på de to bestande, som har det godt, vil kunne fastsætte en kvote på 12.280 tons.
Kvote nødvendig
Det er selvfølgelig trist, at ICES finder det nødvendigt at anbefale en nulkvote. Det kan der ikke være to meninger om. Når det er sagt, har vi brug for en kvote på torsk i Nordsøen. Ellers kollapser fiskeriet, og det mener jeg ikke, vi kan være tjent med, og vi mener heller ikke, det er nødvendigt.
De grønne organisationer har helt forventeligt fundet dommedagstrompeterne frem og taler om, at bestanden er på randen af et kollaps, og de bakker op om en nulkvote for at redde den sidste torsk i Nordsøen.
Jeg har noteret mig, at forskere siger, at to ud af de tre bestande har det godt. Og jeg har noteret mig, at forskerne peger på, at klimaforandringer og varmere vand er en væsentlig årsag til udfordringerne for den sydlige torskebestand. Torsken trives ikke i det varmere vand og søger i stedet imod nord, som videnskabelige studier har bevist.
Det er også vigtigt at understrege, at biomassen af de gydemodne torsk faktisk er 57 % større i dag end for 20 år siden, hvor torskebestanden var på sit laveste. Det fremgår klart af den biologiske rådgivning. Dengang anbefalede ICES også en nulkvote. Flere år i træk endda. Dengang fastsatte man alligevel en betydelig kvote, og det lykkedes at øge gydebiomassen af torsk betragteligt ved alene at sætte kvoten ned.
Flere torsk
Hvis man dykker endnu dybere ned i den videnskabelige rådgivning – langt dybere end de danske medier nogensinde kommer – så kan man læse, hvad biologerne i ICES forventer vil ske med fiskebestandene, hvis man vælger at fastsætte en kvote på torsk i Nordsøen til næste år.
Hvis man eksempelvis lader de danske fiskere fange 1.866 tons torsk fra den sydlige bestand, så vil gydebiomassen af torsk i den sydlige bestand stadig vokse med 28 %. Fastsætter man en kvote på 9.712 tons fra den Nordvestlige bestand, vil bestanden vokse med 9 %. Fastsætter man en kvote på 4.045 tons for Viking-bestanden, vil bestanden have samme størrelse næste år.
Det er ikke just det indtryk man får, når man læser om torskerådgivningen i de danske medier. Her lyder det mere som om, at torskebestanden kollapser, hvis man fisker på den. Og det er – som de ovenstående eksempler viser – langt fra tilfældet.
Beskyttelse og udnyttelse
I Danmarks Fiskeriforening anerkender vi, at der er behov for at sætte kvoten ned. Vi skal passe på fiskebestandene, og vi skal udvise rettidig omhu. Men vi advarer også imod dommedagsprofeterne, der tror, at torsken uddør, hvis man fisker på den. Det fremgår helt klart af den biologiske rådgivning, at der kan findes en balance mellem beskyttelse og udnyttelse af torsken. Fiskeriet kan få en kvote, så fiskeriet i Nordsøen kan fortsætte, samtidig med at fiskebestandene vokser.
Det håber jeg, at politikerne i Folketinget er opmærksomme på. Det nytter ikke noget at lade sig styre af de grønne organisationers kampagne. Det nytter derimod at dykke ned i rådgivningen og se på, hvilke muligheder der er, som både sikrer beskyttelsen og udnyttelsen af den fødevareressource, torsken giver os.
Så fiskeriet kan holdes i gang, og Danmark fortsat kan bidrage til forsyningssikkerheden i et presset Europa og bevare de vigtige arbejdspladser langs kysterne herhjemme.
