I dag er EU, Norge og Storbritannien indgået aftale om fiskekvoterne for de fiskebestande, de i samarbejde forvalter i Nordsøen og Skagerrak. Det gælder også torskebestandene, hvor man er nået til enighed om en kvote, der er 42% mindre end i 2025.
Kvotereduktionen kommer efter, at Det Internationale Havforskningsråd (ICES) fremlagde en rådgivning for torsk på en nulkvote for Nordsøen og Skagerrak, hvis der skulle tages ekstraordinært hensyn til torsk i den sydlige del af Nordsøen. Hvis man ikke ønskede denne drastiske tilgang, var anbefalingen ud fra de normale principper en kraftig kvotereduktion. På baggrund af denne anbefaling er EU, Storbritannien og Norge nået til enighed om en kvote på 12.760 tons i 2026 for Nordsøen og Skagerrak, hvilket svarer til en reduktion på 44% sammenlignet med kvoten i år.
Den store kvotereduktion betyder ifølge den biologiske rådgivning fra ICES, at torskebestanden vil kunne vokse betydeligt. Samtidig bliver det muligt at drive fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak videre. Fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak er afhængigt af, at man kan fange torsk, da torsk forekommer som bifangst i alle andre fiskerier. Derfor glæder Danmarks Fiskeriforening sig over, at man er landet på en balanceret løsning.
– Vi er tilfredse med, at torskekvoten bliver sænket, så vi kan sikre, at torskebestanden bliver endnu større i 2027. Og vi er glade for, at vi får en kvote, så vi stadig kan fange nogle torsk. Det betyder, vi kan holde fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak i gang, og det er vigtigt for fødevareforsyningen, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.
Gode fiskerimuligheder på andre arter
Kvoten er også blevet fastlagt for bestande som sej, kuller, hvilling og rødspætte, hvor fiskerimulighederne er gode. Blandt andet er bestanden af kuller på et historisk højt niveau ligesom, der er rigtig mange fisk af arten hvilling, som også er en del af torskefamilien.
– Vi har heldigvis mange fiskebestande i Nordsøen, der har det godt. Vi har historisk mange kuller, og dem vil vi ikke kunne fange, hvis ikke der er fastsat en kvote på torsk. Derfor er den her aftale af afgørende betydning for dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen.
Større torskebestand
Det fremgår af ICES rådgivning, at torskebestanden i Nordsøen var markant mindre i perioden fra 2001 til 2007, og ICES anbefalede alle år en nulkvote på torsk. Det skete ikke, men fiskeriet efter torsken blev reduceret markant i perioden, og der er i dag markant flere torsk i Nordsøen. I 2005 var mængden af gydemodne torsk i Nordsøen nede på 39.000 tons, og tyve år efter i 2025 er bestanden af gydemodne torsk vokset til 62.000 tons. Derfor tror Danmarks Fiskeriforening på, at man med en ansvarlig fiskeripolitik sagtens kan have et fiskeri på torsken og få bestanden til at vokse.
– Torsken har været under betydeligt større pres tidligere. Dengang fik vi med en ansvarlig fiskeripolitik, hvor der både var plads til beskyttelse af torsken og fiskeri på torsken vendt udviklingen. Det tror jeg på, vi kan gøre igen, og jeg tror på, den har aftale er et rigtig fornuftigt skridt på vejen, siger Svend-Erik Andersen.
Aftalen mellem EU, Storbritannien og Norge forventes godkendt på ministerrådsmøde i næste uge.
Fakta om ICES’ biologiske rådgivning
- Af tabel 2a i ICES videnskabelige rådgivning fremgår, at man kan fiske 1866 tons torsk i 2026 fra den sydlige torskebestand og samtidig sikre, at bestanden af gydemodne torsk vokser med 28% fra 2026 til 2027.
- Af tabel 2b i ICES videnskabelige rådgivning fremgår, at man i 2026 kan fiske 9712 tons torsk fra den Nordvestlige torskebestand og samtidig sikre, at bestanden af gydemodne torsk vokser med 9% fra 2026 til 2027.
- Af tabel 2c i ICES videnskabelige rådgivning fremgår, at man i 2026 kan fiske 3610 tons af den såkaldte Viking bestand og samtidig sikre, at bestanden af gydemodne torsk vokser med 4% fra 2026 til 2027-
