Badmintonhallen i Bjergby summede af energi, sved og smil, da 24 friske børn og unge deltog i årets RSL Camp arrangeret af Bjergby-Mygdal Badmintonklub.
Over tre intense dage har deltagerne kastet sig ud i slag, benarbejde, double-spil og taktiske øvelser – krydret med konkurrencer, poolparty, pizza og fællesskab på tværs af alder og niveau.
– Det har været fantastisk at se så meget vilje, glæde og sammenhold på én gang, siger hovedtræner Emil Brink, der sammen med Jeppe stod for det sportslige program.
Bag kulisserne sørgede Marianne for, at alt det praktiske spillede – og det gjorde det!
Campen sluttede med trætte ben, store grin og en følelse af, at badminton ikke kun handler om fjerbolde – men i lige så høj grad om fællesskab og livsglæde.


