Når trafikken med MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord genoptages i henholdsvis maj og juni, vil skibene permanent sejle mellem Bergen – Stavanger – Hirtshals – Kristiansand.
– Dette er et strategisk skridt for at sikre et endnu bedre tilbud til de rejsende og fragtkunderne på den korteste sejlstrækning mellem Norge og kontinentet. Ændringen medfører en højere frekvens, helårstilbud mellem Kristiansand og Hirtshals, og at vores kunder fremover kan vælge at sejle med både søsterskibene MS Stavangerfjord/MS Bergensfjord og højhastighedskatamaranen Fjord FSTR, siger adm. direktør for Fjord Line Brian Thorsted Hansen.
Ændringen betyder, at MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord ikke længere vil anløbe Langesund Havn. Fjord Line har sejlet til og fra Langesund siden 2014.
– Jeg vil gerne takke for det gode samarbejde med lokalsamfundet, havnevæsenet og kommunen i denne periode. Det har haft stor betydning for Fjord Line, siger Brian Thorsted Hansen.
Rejsende, der allerede har booket afgange til eller fra Langesund, vil blive ombooket til at rejse til eller fra Kristiansand. Hvis dette ikke ønskes, kan de vælge at få refunderet rejsen eller få et gavekort, som kan bruges til en anden rejse. Vi beklager naturligvis meget over for de kunder, der bliver berørt af dette, siger Brian Thorsted Hansen.
Fjord Lines øvrige ruter vil ikke blive påvirket af ændringerne.
Fakta
- Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag Norges næststørste færgerederi inden for international passager- og godstrafik mellem Norge, Sverige og Danmark med en markedsandel på 21 procent.
- Rederiet har fire skibe, opererer på tre færgeruter, beskæftiger omkring 700 årsværk og fragter mere end 1,4 millioner passagerer årligt.
- Ud over passagertrafik tilbyder rederiet også fragt af specialkøretøjer og gods.
Læs mere og følg rederiet her: Fjord Line
Link til tidligere artikel
Snart starter udskiftningen af motorerne på Bergensfjord og Stavangerfjord
Så må håbe det er bedre.
Måske et andet rederi kommer med et modspil.