I dag er det svært for mange virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Sådan er det også for Fjordbak Byg fra Hjørring.
Derfor har direktør Henrik Fjordbak helt bevist valgt at uddanne sin egen arbejdskraft. I øjeblikket har de mere end 20 lærlinge ud af 74 ansatte. Langt de fleste er tømrere, men der er også et par snedkere og senest er der kommet en murerlærling til også.
Fjordbak Byg er langt fra den eneste virksomhed i Vendsyssel, der har valgt at løse et rekrutteringsproblem gennem lærlingeuddannelse. Det ser de mere og mere og synes rigtig godt om hos EUC Nord. Sørger man for at lærlingene holdes til ilden med faglig og menneskelig udveksling, så er chancerne gode for, at de vil fortsætte i firmaet, når svendebrevet er i hus.
Tovholderne takker Henrik Fjordbak for samarbejdet og fordi han havde tid til at lave en lille video om sit samarbejde med EUC Nord.