I oktober 1962 flyttede Søværnet en del af sine skibe fra Holmen i København til den nybyggede Flådestation Frederikshavn.
Flådestation Frederikshavn er derfor hjemsted for en række af Søværnets skibe samt 1. Eskadre, 3. Eskadre, Søværnets Center for Taktik og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og andre myndigheder og styrelsen hos Forsvaret. Med cirka 1300 ansatte er det en af de største arbejdspladser i Frederikshavn.
Flådestationen blev onsdag formiddag om ikke i militær forstand invaderet så i hvert fald besøgt af elever fra 5. og 6. klasse på Bindslev Skole. Besøget var et led i elevernes inddragelse i arbejdet med Ungestrategien, hvor formålet er at bevidstgøre alle børn og unge om deres egen positive destination i deres fremtidige arbejdsliv.
Tidligere har Sindal Skoledistrikt afholdt eventen Hverdagens helte, hvor der var besøg af blandt andet sygeplejersker, politi, redere og brandmænd fra Falck.
Denne gang handlede fagdagen så om de mange forskellige jobfunktioner, der findes indenfor både civilt og indenfor Søværnet ved Flådestationen i Frederikshavn.
Det var to af Søværnets ansatte, nemlig Line og Jesper, der tog alle børnene og tre lærere samt karrierelæringsvejleder Lene Peilicke med rundt på Flådestationen.
Eleverne fik fortalt, at Flådestationen er basehavn for mange af Søværnets skibe, hvilket gælder fregatter af Absalon-klassen, inspektionsskibe af Thetis- og Knud Rasmussen-klassen, minerydningsfartøjer og droner til fjernelse af miner, transportfartøjet Sleipner, slæbebåden Arvak, miljøskibe af Gunnar Thorson- og Mette Miljø-klassen, Hjemmeværnsfartøjet Apollo, Skoleskibet Danmark og endelig Kongeskibet Dannebrog.
Undervejs fik alle en rundvisning ombord på inspektionsskibet Hvidbjørn, som ikke synede af så meget ved siden af Absalon. Skibet virkede dog noget større under rundvisningen.
Undervejs hørte eleverne om arbejdet ombord og var igennem skibet fra maskinrummet nederst til broen øverst og besøg af isbjørne ved Grønland.
Børnene fik også lige blæst øregangene igennem, da der for sjov skyld og narrestreger i dagens anledning blev antændt nogle store kanonslag.
Foto: Niels Skipper.
Link til tidligere artikel