Af Flemming Hammer
DJ Hammer
Hjørring
HOLD DA OP!!!
Så er der serveret nye boller på suppen!
Efter knapt 10 måneder i coronaens mørkerøde skygge, hvor Danmarks største fagforening 3F, stort set dagligt har lovprist hver en handling fra deres bordeaux-røde statslige partner, er der nu nye vinde at vejre blandt det jævne danske folk!
Efter knapt et års fuldstændig ro overfor erhvervslivet og de privatansatte arbejdere, kom der her til formiddag en skælvsættende melding ud fra den socialdemokratiske mastodont!
Hold nu fast venner… DE TAKKER!!
Og ikke bare et overflødigt nik med hovedet, nej… DE TAKKER SGU!!!
I ordets reneste forstand, har man fra 3F nu valgt ligefrem at anerkende, at dem der de sidste 10 måneder har sørget for smør på brødet hos det danske folk og højbelagt & frugtordning på 3F’s egne bonede gulve, ja dem TAKKER DE DÆLME!!!
De hundrede tusinder af private erhvervsdrivende og privatansatte, der daglig har sørget for at der er lønninger til de offentlige og kommunalt ansatte, midler til vaccine-udvikling og ro og orden i vores ganske land, ja dem har man nu valgt helt officielt…. AT TAKKE!!!
Denne kolde dag i januar, vil blive husket i de danske arbejderes minder, som den dag hvor det pludseligt gik op for den ellers så stolte gamle fagforening, at det røde flag smælder knapt så godt, når man glemmer hvem man er sat i verden for at servicere!
KÆRE 3F…
Med hatten i hånden, slidte knæ og furrer i panden, vil jeg da gerne være den første til at samle handsken op, og fra alle os selvstændige erhvervsdrivende og privatansatte borgerlige arbejdere, udtrykke et stort velment og taknemmeligt…
V E L B E K O M!
Link til tidligere indlæg