I 2023 deltog syv hold fra Afrika i Dana Cup. I 2024 var det tal vokset til 20 efter en målrettet indsats. I år er der 50 hold tilmeldt turneringen.
Manden bag denne imponerende vækst er Frank Petersen, en Dana Cup medarbejder med særligt fokus på Afrika.
– Behandlingen af visumansøgninger kan være ekstremt lang, og da vi for alvor startede i februar 2024, lykkedes det os “kun” at øge antallet af hold fra syv til 20. Af de 50 hold i år er der 3-4 pigehold, men det er min drøm at skabe en kønsbalance, helst næste år, smiler Frank Petersen, der har langvarige relationer i Afrika og blandt andet driver blandt et målmandsakademi i Uganda.
– Der er et kæmpe potentiale for afrikanske piger ved Dana Cup. Mange klubber har både drenge- og pigehold, men problemet er, at klubberne håber at sælge en god drengespiller, hvis de deltager i Dana Cup. Der er mindre salgspotentiale for piger, og derfor kan det være mere udfordrende at få pigehold til Dana Cup, når prisen på turen er den samme, påpeger Frank Petersen.
Alle hold fra Afrika skal godkendes af de respektive lokale fodboldforbund. De skal derefter igennem en langvarig godkendelsesproces med de danske myndigheder, før de kan få visum til Danmark.
– Men vi har et fremragende samarbejde med både ambassader og Udlændingestyrelsen, slutter han.


