Business Hjørring slog denne tirsdag dørene op til et af årets højdepunkter, som er Job- og Karrieremessen i Hallen Park Vendia.
Knapt 90 virksomheder og mindst 1.200 besøgende matchede ifølge erhvervschef Ole Bendix løs, og tilbagemeldingerne var positive, idet flere virksomheder havde mulige kandidater med hjem i tasken.
– Som noget nyt havde vi i år inviteret 160 unge, som mangler en lærlingeplads. Sammen med knap 700 afgangselever fra de gymnasiale uddannelser gav det virksomhederne et bredt felt af unge ansøgere. Måske kan det medvirke til at fastholde flere unge i lokalområdet, lyder det håbefuldt fra Ole Bendix.
Arrangementet lykkes ifølge erhvervschefen kun, fordi lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner nu for 5. gang bakker op om den store messe i Hjørring.
Kilde: Business Hjørring.