På Vraa Dampvaskeri er 47-årige Rahmadewi Mohammad Yunus i gang med dagens arbejde. Ved siden af hende står en stor bunke forklæder, der skal foldes sammen i lægges rigtig på plads.
For fire måneder siden stod hun uden arbejde, og jobbet på dampvaskeriet er hendes første, siden hun kom til Danmark for 19 år siden.
– Det er det arbejde, jeg har ønsket mig i lang tid. Inden jeg arbejdede her, var jeg på kontanthjælp, og det er ikke så meget (økonomisk, red.), efter jeg har fået arbejde her, så har jeg det fint med økonomi, siger Rahmadewi Mohammad Yunus.
Rahmadewi Mohammad Yunus er kun en af mange flygtningekvinder Hjørring Kommune har haft succes med at få i arbejde. For bare to år siden kom kun 19 procent af flygtningekvinderne i kommunen i job, mens det i år er oppe på godt 41 procent.
– Den ene grund er, at vi har nogle fantastiske virksomheder, som vi kan samarbejde med – den anden er, at vi har en indsats, hvor vi allerede fra det første møde med kvinden taler om, at vi skal have et job, når man er i Danmark og lige så snart, de er klar, kommer de ud i en virksomhed, siger afdelingsleder i jobcenteret i Hjørring Kommune Ole Bendix, mens han også understreger, at der har været god politisk opbakning til projektet.
Stor gevinst
Gennem samarbejdet med Hjørring Kommune har Vraa Dampvaskeri alene i år ansat 13 flygtningekvinder.
– Vi får nogle megaloyale medarbejdere ud af det her, som er rigtig glade for at komme og arbejde her, så det er win-win for alle parter, siger Anne Kathrine Larsen, der er supply chain coordinator hos Vraa Dampvaskeri.
I Hjørring Kommune er der som i mange andre kommuner mangel på arbejdskraft, så derfor spiller indsatsen for at få flygtningekvinderne i arbejde en stor rolle.
– De er meget vigtige i forhold til, at vi få vores produktion til at køre rundt, at vi kan levere til tiden ude ved vores kunder, siger Anne Kathrine Larsen.
Drømmer om mere
Regeringen satte i september et mål om at få flere flygtningekvinder i arbejde. I Hjørring Kommune har det også et mål om, at de skal nå endnu højere op end at få godt 41 procent flygtningekvinder i arbejde.
– Min ambition er, at vi når op på 50 procent i løbet af 2022, siger Ole Bendix.
Mens bunken af forklæder bliver mindre og mindre glædes Rahmadewi Mohammad Yunus mere og mere over, at kommunen fandt hende et job.
– Jeg håber, at de bliver glade for mig, så de gerne vil ansætte mig, siger Rahmadewi Mohammad Yunus.
Kilde: TV2 Nord.
Remigration i Hjørring kommune skal sættes i system. Den eneste realistiske løsning på den accelererende befolkningsudskiftning af etniske danskere.– I 2020 sendte udlændinge 22,5 mia ud af landet. Et beløb der mangler i samfundsøkonomien.Og i særdeleshed i en fattig kommune som Hjørring.