Overdrevne vejrprognoser irriterer campingpladsindehaver Helle Kallmayer i Løkken, skriver TV2 Nord.
– Vi er rigtig trætte af, at der altid er dårlige vejrmeldinger. Det er altid drama, og der skal altid fortælles det værst tænkelige, og så ender det faktisk ud med, at det slet ikke bliver så slemt.
– Ofte er det faktisk rigtig godt vejr, siger hun til TV2 Nord.
Vreden kommer ikke bare ud af ingenting, for hun er nemlig indehaver af Gl. Klitgaard Camping i Løkken.
Denne lørdag har der blandt andet været udsigter for en 100-årshændelse med enorme mængder nedbør, der ikke har ramt nær så hårdt, som flere vejrtjenester har meldt ud.
– Det har store konsekvenser. Det kan I se her, altså bag ved mig, fortæller Helle Kallmayer.
Præcis samme frustration og opfattelse har Hans Peter Wolsing givet udtryk for hos NordsøPosten.
– Det er lidt ærgerligt, at vejrmeldinger kan påvirke så negativt. For virkelig mange år siden var jeg hjælper ved Løkken Koncerten, og der var vi også ramt af negative vejrmeldinger, forklarer han, som er iværksætterkoordinator.
– Jeg er med på, at DMI ikke gør det for at drille, men lidt træls er det, fastslår Hans Peter Wolsing.
Det skal retfærdigvis tilføjes, at vi på netavisen tidligt i morges var ude med en artikel, der påpegede en positiv drejning i vejrudsigten for Løkken Koncerten.
Se indslag her hos TV2 Nord.
Link til relateret artikel


