År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger, skriver TV2 Nord. Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.
En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst og samtidig er flest syge borgere. I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen, hvilket blandt andet gælder Hjørring Kommune.
Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).
– Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark, fastslår Mads Duedahl.
Læs hele artiklen og se indslag her hos TV2 Nord.