Det er ikke kun Støtteforeningen Hirtshals Fyr, men blandt andet også bordtennisklubben B75, der er indstillet til Nordjyske Banks Foreningspris.
Bordtennisklubben B75 i Hirtshals er som bekendt også en forening for alle. Klubbens medlemmer er alle lige fra begyndere, 60+’ere, motionister, divisionsspillere og professionelle, der træner to gange om dagen.
Klubbens vision er at skabe rammerne for, at alle kan udvikle sig, hvis de yder en helhjertet indsats – uanset startniveau – også når du bor i det såkaldte Udkantsdanmark! Deres slogan: “Bordtennis er mere end en sport. Det er en mulighed for at være menneskelig”.
De seneste knap 2 år med COVID-19 har været hårdt også for B75. En del medlemmer er desværre faldet fra, og manglende eller mindre afvikling af arrangementer (træningslejre, stævner, m.m.) har ramt økonomien.
Klubben har derfor brug for hjælp til at kunne genopbygge deres ungdomsafdeling og fortsætte med at drive deres ambitiøse bordtennisklub, hvor personlig udvikling går hånd i hånd med bordtennismæssig udvikling.
Stem på klubben her hos Nordjyske Banks Foreningspris.
Link til relateret artikel
Støtteforeningen Hirtshals Fyr indstillet til Nordjyske Banks Foreningspris