Hvert år drukner i gennemsnit 2722 marsvin, fordi de ved et uheld bliver fanget i danske fiskegarn. En del af de marsvin lider druknedøden, mens de svømmer rundt i havområder, hvor vi ellers har valgt, at Danmarks lille hval skal nyde en helt særlig beskyttelse.
Store Middelgrund i Kattegat er et eksempel på et beskyttet havområde, der på papiret burde være et sikkert sted for marsvin at svømme rundt. Men hvor bifangsten af marsvin i garn ikke desto mindre er ”meget høj”, som det fremgik af en rapport om bifangst af havpattedyr og fugle, som DTU Aqua kom med i efteråret.
De høje tal undrer Aimi Hamberg, havmiljørådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
– Det giver jo ingen mening, at vi udpeger et havområde som et vigtigt levested for marsvin og kalder det beskyttet, hvis der ingen reel beskyttelse er for marsvinet, siger Aimi Hamberg.
Havområder skal beskyttes ordentligt
Forskerne fra DTU Aqua vurderer, at i gennemsnit 2722 marsvin om året drukner i fiskegarn, og at det tal sandsynligvis er sat i den lave ende. Et tal, de har regnet sig frem til ved at følge flere års frivillig kameraovervågning af bifangst af marsvin på en række danske garnfartøjer.
Marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv som såkaldt bilag IV art, hvilket betyder, at Danmark er forpligtet til at beskytte det.
Derfor er det ekstra problematisk, at marsvin fortsat kan vikle sig ind i garn og drukne i så godt som alle de 35 Natura 2000-områder, vi har udpeget for at give marsvin en særlig beskyttelse. Det bør der laves om på, mener Aimi Hamberg:
– Vi opfordrer til at lukke for alt fiskeri med såkaldt nedgarn og andre garn, der er problematiske for marsvin i de perioder, hvor marsvinet benytter området. Dermed får vi en mere reel beskyttelse af marsvinet i alle de 35 Natura 2000-områder i Danmark, hvor det er udpegningsgrundlaget for beskyttelsen, siger Aimi Hamberg.
Marsvinene bør føle sig ekstra sikre her
Store Middelgrund er et relativt lavvandet område mellem Anholt og Gilleleje, som er udpeget som Natura 2000-område for blandt andet at beskytte den store marsvinebestand her.
Alligevel bliver der i høj grad fisket med garn i området. Samme paradoks gælder i hele 34 af vores 35 marine Nature 2000-områder i havet omkring Danmark, hvor målet ellers netop har været at beskytte marsvinet.
– Mange tror, at når man beskytter et område, betyder det automatisk lukning af fiskeri og andre skadelige aktiviteter – men sådan er det slet ikke, siger havmiljørådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening Aimi Hamberg.
Alarmer på garn skræmmer marsvin væk fra levested
I Kattegat på Store Middelgrund er fiskeri med bundslæbende redskaber blevet forbudt i 2018, og året efter blev alt fiskeri på de særlige boblerev også forbudt. Her er der også indført krav om, at fiskefartøjer på over 12 meter skal sætte såkaldte pinger på deres garn. En slags alarmer, der med lyde skræmmer marsvin væk fra garnene.
Men høje alarmer er ikke en god måde at løse problemet med bifangst på, lyder det fra havmiljørådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening Aimi Hamberg:
– Man beskytter jo ikke marsvinene i et vigtigt leveområde ved at skræmme dem ud af området. Derfor er det her garnfiskerne, der må rykke andre steder hen. Samtidig bør man arbejde på at udvikle garntyper, som marsvin ikke vikler sig ind i og drukner, lyder det fra Aimi Hamberg.
Tid til en reel beskyttelse af marsvinet
I år bliver der fastlagt nye regler og planer for, hvordan de beskyttede havområder egentlig skal forvaltes. I den forbindelse har Danmarks Naturfredningsforening indsendt et høringssvar, der kraftigt anbefaler at lukke for visse typer garnfiskeri i de perioder, hvor marsvinene er i havområderne.
– Den danske regering og partierne i Folketinget bør kigge på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og regulere aktiviteterne efter det. Så områderne faktisk beskytter det, som det er udpeget for, siger Aimi Hamberg.
Læs hos kilde Danmarks Naturfredningsforening: Sådan arbejder DN for havet