Frivillige fra borgerforeningen i Lønstrup arbejder på at få en ny legeplads ved sportspladsen op at stå. Det er i hvert fald ikke her byens mange kvinder stimler sammen for at give en hjælpende hånd.
– Det er ikke så kvinde-minded. Det er også godt nok. Vi skal også have lidt fred en gang imellem, siger Anders Dahl, som er formand for Lønstrup Borgerforening, til TV2 Nord.
Pensionist Kent Dencker Christensen deltager i arbejdet med at etablere legepladsen i byen, og han må tage enkelte forholdsregler, når han bor et sted, hvor kvinderne er klart i overtal.
– Man skal passe på ikke at komme gående med sin værktøjskasse, siger han.
HER ER ANDELEN AF KVINDER STØRST
- Mårup Sogn (Hjørring Kommune) – 57 procent
- Hvidbjerg Vesten Å Sogn (Thisted Kommune) – 55 procent
- Lodbjerg Sogn (Thisted Kommune) – 55 procent
- Nibe Sogn (Aalborg Kommune) – 54 procent
- Klitmøller Sogn (Thisted Kommune) – 53 procent
Kilde: Danmarks Statistik.
Læs hele artiklen og se indslaget her hos TV2 Nord.


