Projektet omhandler etablering af et friplejehjem med 30 boligenheder placeret i den sydlige del af Tornby. Realisering af projektet forudsætter udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg.
Projektet omhandler etablering af et friplejehjem i den sydlige del af Tornby med 30 boligenheder og fællesareal med fælles stue, køkkener og opholdsarealer. Se Bilag 1 – Oversigtskort for placeringen i Tornby.
Byggeriet ønskes opført i 1 etage med et samlet areal på ca. 2800 m2. Foruden selve bygningen indeholder projektet etablering af parkering til besøgende og ansatte og et stort have-areal med diverse funktioner og aktiviteter. Se illustrationer af projektet i Bilag 2 – Projektfolder for Tornby Friplejehjem.
Ansøger og projektudvikler er en bestyrelse for det fremtidige plejehjem og en støtteforening med ca. 340 medlemmer. Se bilag 3 – Anmodning om nyt plangrundlag. Bestyrelsen og medlemmerne i støtteforeningen er primært fra Tornby og omegn.
Ansøger er ikke ejer af arealet, men der er sikret en fuldmagt fra ejer til at påbegynde planlægning for området. Arealet ligger i landzone og har ikke tidligere været planlagt.
Direktionen indstillede:
- at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til om de vil anbefale Byrådet, at der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for et friplejehjem ved Købstedvej i Tornby.
Beslutning:
Søren Homann, Michael Engbjerg, Lars-Peter Boel og Kim Bach anbefaler, at der gennemføres fordebat og udarbejdes forslag til lokalplan om kommuneplantillæg, der giver mulighed for etablering af friplejehjem ved Købstedvej i Tornby.
Tim Jensen, Chelina Bagger og Børge Bech anbefaler, at der ikke igangsættes ny planlægning og at den nuværende kommuneplan dermed fastholdes.
Baggrund og historik
I 2019 ansøgte den selvejende institution Tornby Friplejehjem om ny planlægning for et friplejehjem ved Bjergbyvej i Tornby. Teknik– og Miljøudvalget besluttede ikke at sætte planlægningen i gang. Sagen blev fremsendt til Byrådet gennem standsningsretten. Se den tidligere sagsfremstilling og beslutning fra 2019 i Bilag 4 – Beslutning vedr. igangsættelse af planlægning for et friplejehjem fra 2019. Se tidligere beslutning fra et ekstraordinært byrådsmøde d. 4. september 2019 i Bilag 5 – Beslutning fra ekstraordinært byrådsmøde hvor der blev taget stilling til om kommuneplanen skulle fastholdes eller der skulle udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med et friplejehjem i Tornby.
Bilag:
- Bilag 1 – Oversigtskort
- Bilag 2 – Projektfolder for Tornby friplejehjem
- Bilag 3 – Anmodning om nyt plangrundlag
- Bilag 4 – Beslutning vedr. igangsættelse af planlægning for et friplejehjem fra 2019
- Bilag 5 – Byrådsbeslutning fra ekstraordinært byrådsmøde
- Bilag 6 – Primære gældende planlægning for Tornby
Kilde: Hjørring Kommune.
Hele processen fra man kvalte det gamle til nu er et stort økonomisk og socialt svineri.
Andre har prøvet det før. Nogle forældre med små børn og nok flere på vej måtte zig zagge sig igennem for at få en naturbørnehave.
Da det efter 6 år lykkedes, så kom ingen af deres børn til at gå der. DE var for gamle.