Prisen på jomfruhummer har taget et dyk, men til gengæld er der landet flest af de populære skaldyr i Hirtshals.
I september fik de danske fiskere i gennemsnit 50 kroner per kilo for jomfruhummer mod 61 kroner per kilo i samme måned sidste år.
I årets første tre kvartaler har fiskerne landet 4.076 ton jomfruhummer til en værdi af 234 millioner kroner mod 3.662 ton til en værdi af 240 millioner kroner i samme periode sidste år.
Hirtshals Havn har som nævnt modtaget den største mængde i år. Herefter følger Skagen, Strandby, Østerby, Hanstholm og Gilleleje.


