Vraa MC har med medlemmernes egen formulering til formål at gøre livet på motorcyklen meget sjovere, ved at alle, også dem der kommer for første gang, virkelig skal føle sig velkomne i klubben uanset størrelse og alder på både motorcykel og biker.
Der var vist heller ikke noget galt med størrelsen på den check, som Vraa MC i dag fik overrakt fra Sparekassen Danmark Fondene. Det flotte og kærkomne beløb skal angiveligt bruges til udskiftning af klubbens fordør, nogle vinduer samt Troldtekt i loftet til den nye tilbygning hos Vraa MC.