Alsang er egentlig et begreb fra norsk eller svensk, der også herhjemme blev betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark.
Via radiotransmission og avisernes omtale af arrangementerne bredte alsangsbølgen sig til resten af landet. Den 14. august 1940 havde et alsangsstævne omkring 80.000 deltagere i Fælledparken i København.

Knap så mange var der fredag aften i ved Bådehsuet i Tversted, da 75 års jubilæet for Danmarks befrielse blev fejret i forlængelse af den gode tradition med forsinket alsang sammen med Jeanet og Rune Møller Nielsen. Jens-Christian Hansen fra Vendsyssel Historiske Museum holdt Frihedstalen.
– Der var rigtig mange samlet til sang og hygge, og i pausen serverede Bjærgelauget sprøde vafler, kaffe, øl og vand, fortæller Inge Møller.
Bag arrangementet stod Tversted Bjærgelaug, Tversted Menighedsråd og Tversted Borger- og Turistforening.
Foto: Inge Møller.